torsdag den 13. november 2008

Tintin i Tokyo

.
Det er ret sjovt at sidde her en tidlig torsdag morgen ved 5-tiden, og modtage en mail fra Ayako, min kommende sparringspartner. Hun skrev fra Tokyo og spurgte blandt andet, om jeg aldrig skulle sove. Næ - ikke lige nu. Det har jeg slet ikke lyst til. Natten er mit tæppe, og jeg vil ikke brede det ud endnu.


Til venstre ser du en Tintin kassette. En lille sølvgrå kasse med i alt 7 dvd'er indeni. Jeg har haft den engang og ungerne var vilde med den. Det var Keld 'Kaj' Nørgaard, som lagde stemme til Kaptajn Haddock, og selvfølgelig har især Kaj været en vigtig stemme i mit liv. Men stemmen i mit liv er nu ikke Keld, eller Kaj. Det har dog noget med Tintin at gøre, nemlig Bob Goldenbaum. Det har jeg skrevet om tidligere, så det dropper jeg. På mange måder er denne blog ved at være færdig. Jeg indledte mine skriblerier da bruddet med Sofie var på sit højeste, og min sorg ligeså. Det synes allerede nu flere måneder, ja år næsten, siden. Jeg holder af hende, bevares, men den der unikke følelese af kærlighed og intimitet er helt og aldeles væk. Jeg tænker i andre baner. Både karrieremæssigt men så afgjort også følelsesmæssigt. Jeg har kommunikeret en del med en russisk kvinde, og selvom jeg er en del ældre end hun, så har mine tanker kredset meget om at være hendes kæreste, hendes elsker, hendes elskede...


Sofie og børnene sover, men kender jeg min kommende ex-kone ret, så er hun oppe om ikke så længe. Vi vil spise morgenmad sammen, hun vil dernæst sørge for tøserne og jeg vil gå i gang med dagens gøremål. Det ER jo sindsygt det jeg har gang i. Ikke at sove om natten. Det er ikke sundt, I know, men hvad pokker skal jeg gøre? Natten er mit skjulested, min lille hule...


.

Ingen kommentarer: