2 tøser med maling i hovedet. Ventende i en kø ved tegneseriemessen i Vanløse, 2008. Mine piger. Og de står forrest og ser Susi Bech tegne og signere et Nofret album.
Tålmodighed er et godt ord. Det er en dyd, en værdi. At besidde tålmodighed er en egenskab, som man bemærker og især i denne fortravlede verden, hvor tid er penge.
Krisen kradser nu for alvor herhjemme. Den evige kamp om værdier. Om økonomi. Når talen går på, om Sofie og tøserne kan blive boende, så er det en fordel at besidde tålmod, og være klart tænkende.
Vi ønsker begge dette mareridt skal ende. Vi slider hinanden op, og disse følelsesmæssige ture op og ned er slemme.
Jeg ved efterhånden ikke hvad jeg skal mene, tro eller gøre. Alt svinger og med dette svingeri kommer vreden, frustrationen, stressen, råbene, bebrejdelserne, anklagerne, hadet. Jeg hader ikke Sofie, men jeg kan godt nok ikke genkende hende, og det er som om, at den Sofie jeg kendte engang og den Sofie jeg nu sidder overfor, er ikke identiske.
.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar