Mandage er normalt ikke dage jeg ynder. Jeg foretrækker til enhver tid søndagen. Søndagen er den dag i ugen, hvor man med sindsro kan fise den af i underbukser, man kan sove længe, man kan dovne lidt med en god bog og man kan tage ungerne med i Parken og se løverne dominere, men ikke score...
M
en om mandagen begynder ugen påny. Så er der madpakker, tidligt op, det regner altid og man vil hellere ligge under dynen og tænke på malutter...Og dog - Dan Turell skrev engang en hyldest til hverdagen, og alt andet end lige, så må mandag være en slags hverdag. Jeg holder af hverdagen, kan jeg næsten høre ham rappe...
Min mandag blev fin. Meget fin. Jeg havde en bunke tegneserier til anmeldelse, Radiserne, Manga Messias og endelig Wulffmorgenthaler. Alt ære og respekt til Charles M. Schulz og Jesus, og jeg har stor respekt for begge. Wulffmorgenthaler må stå for dagens perler. Den grovhed og den bizarre cocktail af urin, blod, bæ, bræk og sæd er fine elementer i d'herrers univers. Til glæde for mange og til afsky for sikkert endnu flere. Jeg holder af dem, og de holder af Berti. Sådan må det nødvendigvis være.
Hvorfor er det så vanskeligt at definere hvad humor er, og hvad det ikke er? Ikke at jeg i denne sene nattetime (klokken er næsten 2) vil prøve at finde ud af det, men jeg lader spørgsmålet hænge og dingle...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar