Endnu en aften der gik fuldstændig forkert, og slet ikke som jeg havde tænkt eller håbet på. Snarere tværtimod. Hvorfor pokker er det, at man altid ender med at gøre det stik modsatte af hvad man vil gøre? Jeg forstår det ikke. Er jeg fordømt? Har Gud mistet tilliden og kærligheden til mig? Ikke at jeg ikke forstår det, for jeg har ikke været hverken god, tilgivende eller kærlig. Men alligevel...
Og nu sover mine prinsesser. Jeg er spærret inde i tårnet, men i modsætning til eventyrerne og alle de flotte fortællinger jeg hørte som lille, så er der ingen udvej.
Men i morgen er der en ny chance.
Jeg druknede mine frustrationer med en god solid Jens Okking, Danmarks ubetinget bedste og største skuespiller. Jeg så et afsnit af en overset tv-serie, En by i provinsen, og det var klasse. Klasse.
.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar