Billedet af min kære kommende ex-hustru er ikke gammelt. Det blev taget i Vimmerby, da jeg + familien var i Pippi-land. Det var starten på vores ferie, og vi havde i alt 2½ uge sammen. Med kys, kram, holden i hånd og masser af snakke om aftenen, når ungerne var puttede, og vi sad udenfor teltet med hver vores bog. Lyder det ikke en kende søgt? Som om jeg nærmest nyder smerten og søger den? Dyrker den? Tjo - det vil jeg bestemt ikke afvise. Jeg kender ikke så meget til psykologiske mekanismer, til at vurdere om det er klogt eller ikke. Men det er der jeg er lige nu. I sorgen og fortvivlelsen.
Jeg er også et andet sted, og det er næsten lige så slemt. Nemlig midt i vreden. Jeg er vred på mig selv og vred på min kone. Jeg er vred på min kone fordi hun ikke vil have mig længere, og fordi hun er vred på mig. Hun klandrer mig for flere ting, men har vanskeligt ved at se, at også hun har en part i at tingene gik skævt. Det er jeg vred over. Men vrede løser ikke noget som helst. Ja, forværrer vel kun sagerne. Så det er ikke nogen bæredygtig eller konstruktiv løsning. Men jeg kan ikke finde andre..
Ingen kommentarer:
Send en kommentar